tirsdag den 19. februar 2008

Mørke huller

Føler mig ærlig talt lidt 'blæst omkuld' i øjeblikket. Jeg var i går til forældresamtale på børnenes efterskole. Hvor jeg havde samtale om begge mine tvillinger.Christian, dampbarnet, var som en fisk i vandet, han hyggede sig og var efterhånden ved at finde rytmen og blomstrede så det er en fryd. Det er så skønt, han fortjener virkelig noget medgang. Anders, autistbarnet, er stille, men passer sine ting og er superdygtig til at sy, han har valgt textil (håndarbejde)... gad vide hvor han har fået inspirationen :o). Samtalen med Anders var slut, da læreren drengen i forvejen over og finde en kop kaffe til mig. Så lod hun 'bomben' springe. Min søn havde længe gået med selvmordstanker og havde faktisk planlagt at ville skære i sig selv for et par uger siden, hvor han så heldigvis blev forstyrret i at hente en kniv i køkkenet på skolen. Jeg troede ikke på hende i første omgang, troede det nærmest var en syg joke, men nej, hun fastholdt blikket og så alvorlig ud. Avs. Hun foreslog at vi tog kontakt til Børnepsyk. i Esbjerg og fik en snak med dem om sagen. Ja for fanden, men hvorfor havde de ikke ringet med det samme ?. I dag ringer jeg til børnepsyk. (de er også inde i billedet omkring udredning når man skal have diagnose på autister) og beder dem om hjælp. Anders' egen version er, at 'alting' bliver sort. Kun sort indeni og udenpå. Og så vil han dø. Stakkels dreng. Svigtede jeg som Mor, skulle jeg have set det komme ? Er det skilsmissen mellem hans far og mig for 4 år siden ? Da jeg spurgte ham hvorfor han var så ked af det, vidste han det ikke, men en ting er sikker, han skal have hjælp. Da jeg skulle forlade efterskolen i går, var det med en stor isnende klump i maven. Jeg er SÅ bange.

4 kommentarer:

Tusindfryd/Dorte sagde ...

Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal sige til dig, men Jane, jeg føler virkelig med dig og kan kun forsøge sætte mig ind i hvor angst du er.
Det er en forfærdelig situation du og din dreng er kommet i. Jeg håber I får den hjælp der er brug for - hurtigt!

Stort knus Dorte

Anonym sagde ...

Hej Jane.

Føj for en at få serveret...
Kan sagtens følge din frustration over tingene - og hvorfor fan... har skolen ikke forlængst kontaktet dig omkring den sag.

Men men du må ikke føle det er din skyld - du er og har altdi været der 1000 % for dine drenge. Du sætter alt til side for at være der for dem. Ofre hvad ofres kan - såååå du har gjort hvad du kan.

Husk jeg er her og er altid klar til at hjælpe dig hvis jeg altså kan.
Jeg kan i hvertfald altid være her og lægge øre til, når du har brug for luft...

Men skynd dig at søg den proff hjælp de rette steder til lige netop den opgave.

Kæmpe knuser fra Karin

Tina sagde ...

Puha Jane, det må have været et næsten uoverkommelig oplysning at rumme! Nej du har ikke svigtet... sådan noget kommer snigende fuldstændig uden mål og med. Jeg håber inderligt at i får hjælp hurtigt og drengen igen får bugt med det sorte!

Varme tanker herfra!!

Siffe sagde ...

Det må være uendeligt hårdt - at få sådan en besked. Godt I kan snakke om det - dig og sønnen. Det er ALDRIG andres skyld heller ikke som mor.
Håber I får den hjælp I har brug for.
Mange kærlige tanker fra Siffe