I går spurgte min chef mig om jeg ikke ville overtage optælling og afstemningen af kassen. Da hende der sad med det tog alt for lang tid om det. Jeg indvilligede naturligvis (tør man andet med chefer ;o)). Som chefen udlagde det, betød det næsten "liv eller død", det skulle være lige nu og her... og helst i går....
Min teamkoordinator og hende jeg skulle overtage fra's teamkoordinator ville han orientere, så sådan var det.
Jeg undrer mig i dag over at hun ikke kommer med kassen, så jeg kan blive sat ind i det specielle skema der følger med afstemningen. Men jeg hører ikke en lyd fra hende.
Da hun går hjem kl. 13.00 i dag, tager lige lige fat i hende og siger blot: "jamen, jeg er da klar til i morgen, så vi kan da lige snakke om kassen der....". Hun kigger uforstående på mig og siger hun ikke kender noget til 'det med kassen'....
Avs... så havde hun ikke fået at vide, at jeg skulle overtage... eller rettere, det skulle jeg heller ikke endnu, men det var jeg ikke blevet orienteret om, så jeg troede jo det skulle være med det samme, det plejer sådanne opgaver at være i vores firma.
Hun beordrede mig med ind til chefen og få klarhed over sagen. Hos chefen kunne der jo kun bekræftes, at sådan var det, det var blot ikke lige nu der skulle overtages.
Hun var sønderknust da hun tog hjem, med tårer i øjenene. Og jeg var næsten lige så knust, at jeg var 'grunden' til hendes dag endte sådan. Havde jeg da bare holdt min mund. Dumpe.
5 kommentarer:
Ja det er en dum fornemmelse, men jeg synes nu den der har trådt mest i spinaten er chefen. Han burde jo ha underrettet hende lige efter han snakkede med dig, så var det jo slet ikke sket. Øv altså.
Det er bestemt ikke dig, der har trådt i spinaten. Chefen burde have underrettet hende først, eller i hvertfald sagt til dig om at vente, med at sige noget til hende. Det er en træls situation for jer begge :-(
Ja det er nemlig en dum situation.
for pokker hvor havde jeg ondt i maven da jeg kørte hjem, syntes det var synd for hende... det havde hun ikke fortjent...
Chefen burde ikke have orienteret dig før end han havde talt med hende. Det er ikke iorden at kollegerne ved noget om en andens jobsituation før vedkommende selv. Derud over kunne han vel sige selv at du ville spørge hende om hvordan tingene skulle gøres...hmm ikke så god ledelse lige på det punkt. Men kan godt forstå at du synes det er en dum situation.
Det er jo ikke din fejl. Men chefens. Kors, hvor er der mange elendige chefer derude.
Send en kommentar