... nu er det for sent...
Jeg har altid, som i ALTID, kendt et fantastisk menneske. Et menneske jeg holdt meget af, både som barn og som voksen.
Han havde tid til at høre, hvad der skete i mit liv, hvilke meninger jeg havde og i det hele taget interesseret i Jane....
Billedet her er fuldstændig typisk for Eigil. Fremadlænet, interesseret og smilende.... det kunne ikke være mere rammende....
Taget ved havnefesten i Strandby, som var hans 'andet hjem' om sommeren
Tit og ofte, tænkte jeg, at jeg måtte tage kontakt til ham. Som barn var jeg tit sammen med ham, for min Mormor og hans far var søskende og da jeg jo boede hos Mormor, var jeg med ....
Men tænkte også, at tiden jo var lang, han var jo ikke gammel, og heller ikke jeg....
Så jeg fik ikke taget kontakt ....
I januar døde han, efter kort tids agressiv sygdom. Tænk sig. 55 år gammel.
I dag, uvist af hvilket behov, søgte jeg hans navn på google og fandt de smukkeste mindeord over ham. Suveræn bankmand, udenrigschef, spejderleder, organisator og ven.
Jeg skal, eller vi skal, vist huske at tage kontakt til dem man holder af og gerne vil have i sit liv.... inden det er for sent....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar