torsdag den 27. september 2012

Nyt fra blomsterfronten


Der er stadig gang i roserne, men vi kan se at de kolde nætter er begyndt at sætte ind...


Havefuchiaen blev flyttet sidste efterår, da den næsten blev kvalt af en større en af slagsen. Gik og 'pirkede' lidt til den i foråret, for den var da mere end langsom til at komme i sving med at sætte blade, men heldigvis ville den og kunne den, også nå at sætte de smukkeste blomster i år...
så gro lille ven.... gro...


Hmmm... mener de hedder 'soløje' men kan nemt huske galt...


Igen et par roser, der stadig er liv i ...


Vi plukker efterårshindbær i øjeblikket.... håber vi får samlet lidt...
Vi flyttede nemlig buskene i juni, rimelig sent og vi var spændte på om de overhovedet ville gro det nye sted, men det ville de og bære bær ville de også...


Lige udenfor min 'fordør' i kolonhaven, står en pæl, hvor stauden ærteblomst klatrer op ad... på pælen hænger en sten, jeg har fået af en jeg holder enormt meget af, en hjerteformet sten med to 'småsten' ... et venskab mellem to der er klippefast... hvad kan man ønske mere....  


Da den nye beklædning skulle på, var det nødvendig at klippe rosen her ned. Den var gammel og vi var ikke sikker på at den ville komme sig over 'klippet'... men hold da op hvor har den skudt siden....


Og den bærer på de sarteste lysegule roser og et væld af knopper...

Det var slut for rundturen i denne omgang... der kommer mere en af dagene...

Nyt fra fronten

Så er der igen lidt nyt fra fronten....

Vi har været et smut i kolonihaven i dag, det var egentlig meningen, at vi skulle have været der hele ugen, men regn, regn, regn.... überalles.... og ærligt, så 'gider' jeg ikke gå rundt i regnvejr....



Men jeg fik snuppet et par billeder af det færdige kolonihavehus...
Her kan I se tilbygningen, vi har lavet...


Her er hovedhuset, der har fået ny beklædning ..


Her kan man rigtig se tilbygningen. Det er suveræn med de store vinduer, så kan man nemlig sidde i sofaen og se ud på alle blomsterne, når der ikke er vejr til at være ude at nyde dem...
Næste år skal det hele males gråt, som det gamle hus var....


Et blik ind i stuen... det gamle komfur der står mellem de to stole, er fra svigerforældrene ... min svigerfar har, så vidt jeg ved, købt den på marked engang....
Sofabordet blev købt i kolonhavens loppemarked i sommer, og vi synes den er rigtig charmerende...
Et smukt stykke håndværk hænger på væggen. Det er en tallerkenrække fra min veninde, hvor jeg i dag opbevarer alle mine havebøger....

Komfuret i forgrunden, skal flyttes, så den ikke står i indgangen til stuen ... men det bliver næste år, hvor køkkenet skal have en omgang.

torsdag den 20. september 2012

Min dejlige søster

 
Fandt lige dette billede af min skønne søster og hendes lige så skønne mand.
De blev gift Sct. Hansaften.
Holdt et fantastisk bryllup med præludium til 'Baby Elephant Walk' og postludium til teammelodien til 'Indiana Jones'. På vej ud i nye eventyr.
En sjov skattejagt mellem kirke og fest.
Efterfølgende en fantastisk fest. Med masser af sjov og personlig underholdning.

tirsdag den 18. september 2012

Seler og meget andet...

 
Sådan nogle har jeg været i selskab med de sidste 6 måneder + aaaaaaaaaaaalt det andet man kan få til sine kæledyr, og jeg siger jer... det er ikke småting :o)
 
.Jeg har været med til at opbygge webshop hos en stor dansk virksomhed indenfor dyreartikler.
Det har bestemt været 6 lærerige månder. Både på det rent tekniske i billedbehandlinger, opbygning af webshop og hvad der ellers er røget på 'lystavlen' i de måneder.
 
Det har også været lærerigt på krop. Jeg kan mærke at 30 timer alligevel er for meget for sådan en 'gammel' en som mig. Jeg kan ikke holde ... ihvertfald ikke med en fornuftig livskvalitet i fritiden ...
 
NU mener virksomheden at jeg ikke skal hjælpe mere fra fredag. Det blev jeg naturligvis ked af, men samtidig lettet, for det kunne være jeg kunne få en hverdag et stykke tid igen med lidt tid til at være Jane....
 
Nu må vi se om de kan 'flyve' i virksomheden med webshoppen, ellers må jeg jo tilbyde min hjælp på mindre timeantal :o)
 
I næste uge tager jeg ihvertfald en uge med gemalen i kolonihaven ...

fredag den 7. september 2012

Lidt 'gammelt' fra Kolonihaven...

Lidt gamle billeder bliver det til ... jeg har lige fået dem ud af kameraet ...


Tilbygning til kolonien.... nu er den beklædt med fine friske nye brædder....


Fasanerne spankulerer rundt i haven.... se er meget svære at se ...


Tulipaner og 'buksemænd'


Gemalen lægger flisegang 


Og endnu flere fliser.... hold op hvor er den gang dejlig, så skal man ikke bøvle med at komme omkring drivhuset med trillebøren...


Det hele er ikke sprunget ud endnu...


Æbletræet blomstrer og nu bærer den de saftigste æbler du kan tænke...


Stakittet omkring bedene er fjernet, det giver et super udsyn


Hvor er vi glad for haven :o)





Hunden ligger 'i vejen' ofte.... så man næsten falder over hende, for hun skal være så tæt på som muligt....

Hmmm... synes nok alligevel hun er lidt hyggelig...


De nye kasser til grøntsager. Gemalen har banket kanter på, så sneglene ikke har en chance.
Vi har dyrket gulerødder, løg, rødbeder og purløg i år, men vi kommer stærkt igen...


Et glimt mere til æbletræet


Sådan kom stuen til at se ud.. og vi har allerede brugt den flittig...
Måsen placeret i sofaen efter en aktiv dag, og så sidde lige så stille med en kop kaffe og nyde udsigten over haven....

Jeg lover, at der snart kommer friske billeder fra haven...

mandag den 3. september 2012

Måske skulle jeg have gjort mere....

... nu er det for sent...

Jeg har altid, som i ALTID, kendt et fantastisk menneske. Et menneske jeg holdt meget af, både som barn og som voksen.

Han havde tid til at høre, hvad der skete i mit liv, hvilke meninger jeg havde og i det hele taget interesseret i Jane....


Billedet her er fuldstændig typisk for Eigil. Fremadlænet, interesseret og smilende.... det kunne ikke være mere rammende....
 
Taget ved havnefesten i Strandby, som var hans 'andet hjem' om sommeren

 
Tit og ofte, tænkte jeg, at jeg måtte tage kontakt til ham. Som barn var jeg tit sammen med ham, for min Mormor og hans far var søskende og da jeg jo boede hos Mormor, var jeg med ....
 
Men tænkte også, at tiden jo var lang, han var jo ikke gammel, og heller ikke jeg....
 
Så jeg fik ikke taget kontakt ....
 
I januar døde han, efter kort tids agressiv sygdom. Tænk sig. 55 år gammel.
 
I dag, uvist af hvilket behov, søgte jeg hans navn på google og fandt de smukkeste mindeord over ham. Suveræn bankmand, udenrigschef, spejderleder, organisator og ven.
 
Jeg skal, eller vi skal, vist huske at tage kontakt til dem man holder af og gerne vil have i sit liv.... inden det er for sent....