onsdag den 30. juni 2010

Trykker alderen ??

Det synes jeg jo ikke, men har taget migselv i et par gange her den sidste uge tid at tænke: " Jamen det kan da ikke være så længe siden.... "

Først var det dødsdagen for Michael Jackson.... virkelig et helt år siden...

Og i dag... 10 års dagen for dødsulykken foran Orange Scene på Roskilde.... allerede 10 år siden...

Føj som tiden går stærk.... jeg må anskaffe en tidsstrækker...

Vente, vente, vente

Neglene er klar...
Og der er købt småting, som jeg ikke kunne undvære, hvis jeg ikke skulle slæbe hele badeværelset med i morgen...

I morgen, det er underligt, at det er allerede i morgen. Jeg har ikke pakket en stump endnu. Jeg traver lidt til og fra, men får ikke rigtig gjort noget ved det...

Jeg både hader og elsker at skulle afsted. Hjælpen er mere end velkommen, men føj jeg er ikke god til at være hjemmefra.

Nu må jeg vel hellere komme igang, så jeg ikke hænger i det sidste minut...

mandag den 14. juni 2010

Pause



Dagen i dag var med indlagt pause. Og så var det jo heldig, at jeg selv kunne bestemme hvor...

Og så var stedet her jo ikke det værste...

Jels Sø, hvor det kun var blishønsene der havde invaderet badebroen, endnu da :o)

Men sikke en udsigt, jeg sugede begærligt til mig af slik for øjnene.



Hende her står og spejder ud over vandet... mon ikke også hun glæder sig til varmere temperaturer, hun ser faktisk ud til at fryse :o)

Jeg skulle mødes med tidligere kolleger, ja, tidligere. Vi blev alle ramt af en konkurs i det firma jeg var ansat i .. øhhh, eller stadig er... vi blev fritstillet d. 31. maj og bedt om at forlade firmaet...
Det har taget lang tid for mig at vænne mig til at skulle forlade firmaet på denne måde, med alle de løse ender man uvilkårlig efterlader når det er nu det er nu. Jeg er absolut 'endebinder' og hader at have efterladt det på denne måde. Men jeg havde intet valg.

Der blev et stort tomrum for de fleste af os. Og vi har brug for at vende hverdagen stadig, med de kolleger vi har haft. Derfor blev der arrangeret kaffedrikning i dag, så sludrebehovet blev opfyldt :o)

Så mellem to aftaler var Jels Sø ikke det værste sted at holde pausen :o)

fredag den 11. juni 2010

Oooooooogggg det var Danmark...




















Kønt ikke ?... Jeg elsker det ihvertfald :o)

Ifølge medierne bliver det måske et problem, at Danmark ( blandt andre lande) har et kors som symbol i flaget...

Dem der ikke lige tror på det med korset, synes ikke der skal være kristne symboler i offentlig rum...

Aiiiii... (dampen står ud af ørerne)...nu holder det fandme...
Vi har haft flaget siden 15. juni 1219. Hvor Valdemar Sejr og Anders Sunesen kæmpede for Danmark. Valdemar Sejr i kamp og Anders Sunesen ( der var Valdemar Sejrs biskop) i bøn. Da fald flaget som bekendt ned fra himlen. Og Danskerne vandt over Esterne.

Det er ikke noget vi har fundet på i forbindelse med Muhammed-tegningerne, men det er flere hundrede år gammel.... det laver man da ikke lige om....

Et samfund, gør og vil altid, afspejle den historie der er i samfundet. I Danmark blev vi kristne efter at have sværget til asetroen i mange mange år. Og den ændring i historien, afspejles i vort flag bl.a.

Man skal ikke diskrimineres fordi man har en anden hudfarve ( eller på grund af andre ting ), men man skal også passe på hvis man bor i et andet land, at man ikke sætter tingene på spidsen og forlanger det umulige af værtslandet. Så var det måske på tide, man kom videre... :o)

Hvad synes du om et andet flag ? ...

Hav en god dag derude :o)

Nyt tøj

Så fik bloggen 'nyt tøj'... :o)

Er da vist uhelbredelig romantiker, siden det skal være lyserødt ....

tirsdag den 8. juni 2010

Orangerødder ;o)

Vi har tosse-grinet over amerikanske videoer her til aften, Anders og jeg.... Anders elsker dem og jeg hænger vel nærmest bare på ;o)

Det er da utroligt hvor dumme amerikaner kan være, og sikke en forskel på humor. Dem vi synes er sjovest, kommer ikke end nær en nominering ....

Urtehaven spirer så det er en fryd. Her er det små, som i bitte små, gulerødder der dukker op af mulden... de skal snart tyndes ud, skal de, så de resterende bliver gode kraftige gulerødder.
Det er jo lige til at 'sommergnave' direkte fra haven :o)

Det smitter

Det er heldigvis ikke noget alvorligt.

Kærstens søster, er haveinteresseret. Hun har den flotteste have man kan ønske sig, en god blanding af landhave og et par søer, krydret med en indhegning med kronhjorte, kæmpebede med rhododendron og andre gode sager...

Det smitter her på matriklen, jeg har nemlig ikke været så haveinteresseret som nu.

Før i tiden var jeg absolut antihave... have skulle være græsplæne og hæk, slut færdig...

Heldigvis har jeg fået øjnene op for noget andet...

Lige nu fryder jeg mig over rødtjørnen der blomstrer. Den er ufattelig smuk, men minder mig om min Mormors begravelse hvor kisten var pyntet med små buketter af rødtjørn. Hun elskede den i min barndomshave lige så meget som jeg elsker den i den have jeg har i dag...

Ønsker jeg god dag derude :o)

mandag den 7. juni 2010

Skærende kontrast

I skærende kontrast til gårsdagens hygge på terassen, i 25 graders varme og forbrændte skuldre, sidder jeg i dag med strikketøjet indendøre...

Og med ild i brændeovnen...

Og i skærende kontrast, strikkes et halstørklæde til en hjemløs, strikket med 1 tråd bourdaux i noget syntetisk med 25 % uld og 1 tråd skiftende mellem lyserød og lilla mohair. Halstørklædet bliver superblødt, dejligt varmt og faktisk pænt. 

Hænderne er måske ikke så meget med på ideen, men nu får de så ikke altid lov at bestemme....

Jeg bliver tosset, mere end jeg er i forvejen, hvis jeg ikke har noget at gribe an med. Så rent faktisk, er det godt givet ud at strikke en pind eller to ;o)

En enkelt...



ja altså blomst... er det blevet til...



mere kan vi vel nærmest heller ikke forlange...

Imponerende blomst til så lille en kaktus.

Hvis nogen derude kender kaktusarten, så sig endelig til :o)

Hav' en fantastisk mandag :o)

torsdag den 3. juni 2010

Morgenudflugt...

Morgenen bød på solskin, da jeg skulle køre kæresten til en kammerat...
Selv skulle jeg til 'storbyen' og få flyttet et par krøller inden turen går til Gråsten. Det er et par timer siden jeg kom hjem, men haven trak, så den skulle lige vende først inden bloggen....


Midt på min rute, støder jeg på denne.

Der har været jernbane mellem Vojens og Haderslev siden 1866 og til 2004(siden 1974 dog uden egentlig drift, kun omkring festlige lejligheder så som Hertug Hans festen).

Da den blev etableret gik den fra Vojens Banegård og fik endestation hos Bryggeriet Fuglsang, som på den måde kunne komme ud i den 'vide verden'...

Dette bliver drevet frem til 1920 af Königliche Preussische Eisenbahn Verwaltung. Efter genforeningen i 1920 overtager DSB.

Man kan undre sig over at BaneDanmark, der 'ejer' og betjener/vedligeholder alle spor i Danmark ikke sørger for at flytte skilte mv. Lidt en skam at der skal stå sådanne rester rundt omkring i vor natur...



onsdag den 2. juni 2010

Vente, vente, vente....


Spørg lige om jeg glæder mig til jordbær...

Yeeeps... uhmmmm...

Iskold mælk, jordbær og sukker.

Resten i fryseren til jordbær-rababer-marmelade til et nybagt stykke brød på en oktober regnvejrsdag.

Ha' en go' aften derude :o)


tirsdag den 1. juni 2010

Kollektiv


Kæresten har lavet rækkehus... 17 lejligheder med eller uden pind, så er det lidt til både den ene slags eller den anden slags...

Den skal hænges på vores gavl i løbet af i dag eller i morgen.... så må vi se om vi bliver beriget med beboere i år, eller om vi er for sent ude... ellers er vi ihvertfald klar til næste år...

Vi glæder os ihvertfald til kollektiv i haven.... håber pipserne glæder sig lige så meget :o)