3 gange øv

Øv...

Kan man bare ikke godt tillade sig at være bare en lille smule skuffet.... bare lidt...

Hele arbejdsslænget sidder i øjeblikket og smæsker sig i kalvetournadoer på et finere hotel i Kolding. Og bagefter skal de i teater....

Jeg har også været på arbejde i dag, men måtte tage hjem. Influenzaen vil bare ikke slippe sit tag.

Øv osse... øv øv øv...

Nå, men så holder jeg da bare en dejlig aften herhjemme med sofaen, sønnike (der forøvrigt også er syg), kæresten og en pizza ...

Ha' en go' aften derude... :o)

Pyha

Jeg tror det er længe siden jeg har svedt, og frosset, så meget på så kort tid.

Vi danser rundt med influenza herhjemme i øjeblikket. Æv osse. Godt man kan dele en hjørnesofa.

Jeg SKAL på job i morgen. Ellers får vi ikke løn mandag, og så er jeg vist verdens upopulæreste kollega. Så jeg koger godt på feberen i dag.

Tror jeg dykker igen. Vi ses om snart :o)

Vindueskigger

Hooooold da op hvor kæresten roder...og jeg er vindueskigger, for jeg kan ikke hjælpe til...

Det er nu ikke sårn at han gør det til daglig, men i week-enden skal der sættes nyt vinduesparti i, så der skal gøres klar til stærke mænd ankommer til matriklen til at hjælpe med at løfte...

Der bliver brækket inddækning ned og gammel isolering bliver løftet, for at afdække hvad der gemmer sig under pladerne. Det er jo lidt spændende med sådanne 'gamle huse'.

Vinduet vi har nu, har været og er stadig piv utæt. Det har været utrolig, at det er lykkedes tidligere ejer at varme huset op til en nogenlunde temperatur. Og det undrer mig meget, at man i 1970, hvor huset blev bygget, ikke tænkte mere på at spare på varmen. Men det var naturligvis også først i 1973 at oliekrisen begyndte at kradse. Godt vi er blevet klogere.

Min kloge veninde sagde til mig engang, at man jo ikke er klogere, end det værste man har oplevet. Og i 1970, havde de ikke oplevet meget op olie-spare-fronten.

Jeg glæder mig til at det bliver tæt... rigtig tæt, så vi igen kan holde varmen her...

Jeg elsker ham

Så simpelt kan det siges : jeg elsker ham :o)

Lidt ret har man vel altid...

Tja... eller meget ;o)

Ihvertfald fik jeg ret i aften. Vi hører tit 'Eldorado' med Mylius i radion. Det kommer belejligt nok omkring aftensmadstid. Og vi nyder det.

I aften hørte vi 'You better move on' med Peter Belli. Og kæresten mente det var fra midt i halvfjerdserne... Jeg mente nu, at det var fra midt i tresserne. Man er vel ikke lidt Belli tosset for ingenting...

Og ret fik jeg... You better move on var fra 1963, maaaaange år inden der overhovedet var tænkt på mig, men den holder om noget endnu :o)

Well I better move on... sofaen kalder ;o)

Ro skal der til...

Jeg tror jeg skal til at meditere igen... for at finde energi og ro i sindet...

Der skete det jeg frygtede allermest... det er både ondt og godt... måske endda mest det sidste...

Min kollega, der venter sig, har sygemeldt sig i min. 14 dage... det skete i onsdags. Det er måske godt nok, for hun kan om nogen skabe en meget træls stemning på vores arbejdsplads. Hun blander sig i vi andres arbejde og springer let og elegant over sit eget, med det resultat, at vi også skal hjælpe hende færdig...

Jeg tror det i bund og grund var godt nok hun valgte at tage hjem med 'stress'. Det var dog med en vis bæven, at jeg kastede mig ud at lave løn til 40 callere i Sverige. Det måtte jeg igang med onsdag da hun gik hjem, for ellers ville de ikke få løn fredag, som de skulle have. I et meget svært lønsystem og så på svensk.Og mig der aldrig havde lavet løn før.... Og torsdag i sidste uge kastede jeg med æresfrygt over at lave løn tilsvarende til de danske kolleger til callerne. I et nyt system, men denne gang på dansk.
Tja... man lærer hele livet, men ingen har fortalt at det skulle ske på to dage :o)

Vi er nu to tilbage... Conny og jeg...

Vi svinger heldigvis helt fantastisk og griner os igennem det værste stress og de værste knuder som nye arbejdsopgaver giver vores arbejdsdag...

Så nu er jeg klar til at kaste mig over endnu en opgave eller to... og de venter allerede i kulissen.

PBS eller Pengeinstitutternes Betalings Service og hvad der følger med dem af bestilling, downloadning, uploadning og bogføring af filer venter i morgen og den næste uges tid frem ca.

Lønnen, som vi kontoransatte skal have her den 1. må jeg forsøge at kaste mig ud i næste uge også...

Tja... livet er fuld af udfordringer og jeg må indrømme jeg på sin vis glæder mig til at stikke næsen i alle de nye opgaver... for jeg er født nysgerrig..... men kun faglig nysgerrig... :o)

Når jeg fylder så meget på dagen, som jeg har gjort den sidste uges tid, uanset om det er spændende eller ej, så kan jeg mærke, at der må ro til ...

Måske er det heller ikke hjulpet af at vi skulle holde dåb i søndags for min bonusdatter på 11. Hun har valgt at blive døbt, for hun vil konfirmeres. Jeg kan kun bifalde. Det synes jeg børn skal, døbes altså og så konfirmeres ... :o)

Jeg tror jeg går ind og støver min meditationspude af ... det kan da ikke skade :o)

Ha' en fantastisk tirsdag derude...

Dyyyygtig bil

Jow jow... bilen skal roses i dag...




Den havde nemlig MEGET lyst til at køre ind omkring tanken, for at proviantere sødt og lækkert på vejen hjem fra arbejde...

Men... den gjorde det ikke, den var standhaftig.... nårrh ja og mig med...

Ganske vist har vi en vw, men desværre ikke lige modellen på billedet. En 'fattigmands-porsche'. En VW Karmen Ghia fra 1966, den er da fed... ikke ???

Hav' en god aften :o)

Lille klaus og store klaus

Det blev vist nok til 'store klaus' i aften. Altså klaus som i klaustrofobi.

Da jeg arriverede til Kolding Sygehus, vurderede sygeplejersken mig til at jeg godt kunne scannes i en lukket scanner. Altså i et rør, hvor man på en slæde (briks) bliver kørt ind og scannet...

Nu er jeg jo ikke nogen 'lillepige' og allerede på vej ind i scanneren, rammer siden mine arme, og klaustrofobien slår ud i lys lue. Jeg var ellers sikker på at jeg ikke led synderligt af den slags. Jeg nærmest råber til hende, at jeg skal ud igen, og hun kører mig hurtigt ud af scanneren igen...

Heldigvis har Kolding sygehus også en åben scanner, som den på billedet. Så jeg hankede op i alle mine egendele og på bare fusser over på den anden side af gangen, for at blive scannet i sådan en.

Jeg må sige, at pulsen ikke rigtig havde lagt sig, efter første forsøg, men jeg hoppede, nååårhh ja - det er måske så meget sagt - men kravlede da på briksen igen. For det første skulle jeg scannes 'omvendt' så jeg kom ind med benene først. Og det hjalp en del på 'klaus'... så nu var det kun 'lille klaus'. Og for det andet, så var der en 'bøjle' over mig, så jeg vidste at maskineriet ikke kom tættere på end bøjlen. Og så fik jeg udleveret en 'panikknap' som jeg kunne benytte, hvis jeg panikkede fuldstændig. Det gik.... med hiv og sving... og en masse god musik i ørerne.

MR-skanneren er opbygget omkring en stor magnet. Ved billeddannelsen anvendes radiobølger og antenner. Signalet der modtages fra kroppen omregnes i en stor computer til meget detaljerede billeder. Og så larmer maskinen som et andet luftbor.

8 dage, så er der besked hos dem, der henviste mig. Jeg glæder mig til at høre hvad dommen er.... :o)

Ha' en fornøjelig aften.

Bodybuilding eller teambuilding ?

Jeg tror det er lidt af begge dele.

Og så skal ordet building IKKE kun forståes som noget der bliver større. Bodybuilding, skulle gerne gøre kroppen mindre og tembuilding skulle gerne gøre teamet mere sammentømret.

Jeg har i dag være på Kolding Sygehus, for at høre om mulighederne om en Gastric Bypass. Det er ikke bare lige, bare lige....

Oddsene var gode, da jeg både har for højt blodtryk, for mange kilo og diabetes. Det er da positiv, selv om det er negativ.

Kravet var præcist. 10 kg af vægten, inden der kommer operation på tale.

Man er i dag gået fra en undersøgelse af mavesækken med kikkert og i dag bliver man spytprøvet, så kan de undersøge det samme.

Det må siges at være et stort plus, for det har været det, som også har været med til at jeg ikke har turdet melde mig til det her. Tøsedreng... tænker nogen... jow... men vi har alle vore Damoklessværd ...

Sygeplejersken jeg talte med, var umådelig god. Hun orienterede på en god og saglig måde, og jeg følte jeg var i de allerbedste hænder da jeg gik derfra....

Jeg har fået tilbudt samtaler med diætist og jeg vil benytte mig af det. For det er der jeg skal hente de 10 kg. Jeg spiser ikke ovenud usundt i dag, tværtimod. Aftensmaden vil blive suppleret med grønsager og så må jeg forsøge med kondicykel eller gåture, for at få lidt mere forbrændt...

Og så støtter familien herhjemme op om det. Det betyder alverden. Uden dem kan jeg ikke.

Hvis det har interesse for dig der læser, så har jeg tilføjet et tricker i højre side af skærmen, lige under garnpusherne. Hvor jeg vil lade jer vide, og ikke mindst holde migselv fast på at huske at tabe det jeg skal. Et halvt år har jeg til projektet, det må siges at være overskueligt....

Telefonsnak

- det var hvad jeg måtte aflyse i aftes... min ryg kunne simpelthen ikke holde sig oprejst....

spørg lige om jeg var ærgelig...

Godt jeg skal til MR scanning i dag...

OG ... så fik jeg et kærligt puf af selvsamme person som jeg skulle have talt med i telefonen i aftes.... så om en halv time kører jeg afsted mon Kolding, for at få forundersøgelsen til en gastric bypass....

Jeg er nervøs, og ved det kommer til at koste blod, sved og tårer... nok specielt det sidste, men det er den eneste løsning ....

En diskusprolaps gør ikke at motion er en løsning på vægttab. Og med en baggage der indeholder PCO, så er det endnu sværer at tabe sig.

Ellers ved jeg simpelthen ikke hvad jeg skal gribe og gøre i ...