Pyha

Nu er temperaturen ved at være i et leje hvor jeg også kan være med.... tidligere i dag har sveden rendt som var den betalt for det, selv om man sad rolig...

Men det afskrækker os nu ikke... hmmm....

Nu har vi været på udflugt ikke mindre end to dage i træk. Ungerne har ferie og vi har jo ligesom heller ikke så meget at rende efter i øjeblikket. Det er skønt og så med det vejr....

Vi har travet Åtte bjerg tynd i dag... det har virkelig været et besøg værd. Bjerg og bjerg... tror altså de Sønderjyder har lidt 'storhedsvandvid' for så meget bjerg var der ikke over det.... men må en midtjyde så bede om 'Himmelbjerget', så tager vi samme sprog ;o)

Nå med altså vi travede op og ned og rundt og rundt, igennem eng, mark, bøgeskov og bregnefyldt skovbund. Det var sveden værd, sikke en tur og vi indtog sluttelig de medbragte klemmer i de mest idyliske omgivelser.

Dem med muskler og energi i behold, måtte naturligvis kravle op i træerne. Jeg siger blot at vi to gamle forblev jordbundne og lod 'ungdommen' om de fornøjelser.

Tredie barn var lige hoppet af gyngen inden jeg fik knipset. Selv om de er så store, er det altså ikke nemt at holde styr på hele tre med et kameralinse... specielt når man ikke er hurtigere med sådan en end jeg... :o)

Når nu vi var i den ende af landet, vidste kæresten min, at der var royale omgivelser i nærheden. Sønderskov Hovedgård. Virkelig et besøg værd. Hold da op. Det var blevet restaureret siden 1993 og fremstår utrolig flot. Vi listede os indenfor, det lignede en million og vi forventede at billetter også ville koste os rundt regnet det samme. Men nej, de var skam gratis.

Vi så gamle dragter, væve, garn og spinderokke. Vi så våbenskjold, arbejdsredskaber og en 264 år gammel eg. Vi så brændeovne fra starten af 1700- tallet. Vi så den gamle dame der måtte støbe lys, for at have lidt til dagen og vejen. Vi så haven, der var blevet genetableret, og opdelt i lodder bliver hver lod passet af lokale, der har dannet Sønderskov Havelaug (mener jeg det hedder).

Jeg var imponeret og selv ungerne kunne imponeres, der skal ellers en del til....

Inden vi kom ud af gårdspladsen, mødte vi en af de ansatte, der godt nok var på vej hjem, da han havde fri. Han tog sig tiden til at fortælle lidt om de historier der tilhører Hovedgården.

Der fortælles, at greven og grevinden der boede på hovedgården, en dag skulle skynde sig ud af gården, og de væltede med hestevognen i et sving en lille kilometers penge fra Hovedgården. De kørte ud i mosen, da de ikke kunne kontrollere hestene mere og druknede. Der fortælles at på den dato, hvor de kørte i mosen og mistede livet, kan man høre en hestevogn køre i fuld fart over de toppede brosten. Og enkelte siger endda at de har set dem.

En anden fortælling er, er at der juleaften hvert år, bliver tændt et stearinlys i et af tårnenes vinduer. Kort efter lyder der et skrig fra en ung pige og en lille hund gør. Pigen der tjente på slottet, blev slået ihjel i smedien juleaften af smeden selv, da hun ikke ville lukke op for hans nattebesøg.

Ak ja. Så kan man jo vælge at tro på det eller lade være. ;o)