There's no mountain high enough

Der siges, at der ikke er højere bjerge end de kan bestiges...

Well... det er måske rigtig, men synes i øjeblikket at min bjergbestigertur, er ret uoverskuelig... troede det var ved at lysne, men det var åbenbart 'kun' en pukkel på bjerget og endnu mere tinde dukkede op bag puklen...

Anders var hos lægen i går, han sad og græd, mens han fortalte lægen om alle de 'forbudte' tanker han har om at ville skade sigselv og andre...

Den 'lille dreng' sad der og var fuuuuldstændig hjælpeløs, mens tårerne strømmede ned af kinderne og han skulle fortælle hvor dårligt han har det...

Jeg blev voldsomt meget mere tyndhudet imens... det er svært frustrerende at stå på sidelinien og ikke kunne gøre andet end at trøste... Det gør ikke kampen sværere at skulle kæmpe blot for at få hjælpen til drengen. At når han er så tyndhudet som han er i øjeblikket, skal man næsten ligge på knæ for at få blot en smule hjælp, blot for at blive hørt en smule....

Lægen blev dog enig med sigselv om, at han skulle have en henvisning til Ungdomspsyk. TAK !

Men måske skal det så lige bemærkes, at på trods af henvisning, kan der gå laaang tid inden Ungdomspyk. reagerer og skolen vil ikke have Anders før han er mere stabil.

I dag skal Christian hjem fra lejrskole i Sverige. Da vi af rent tidsmæssige årsager, var nødt til at hente ham før de normale kl. 14.00, så skrev jeg til 'stander', som forøvrigt hedder Thomas, og spurgte om det var i orden.
Thomas ringede til mig og bekræftede, at naturligvis kunne vi hente ham noget før. Han fortalte så, at der havde været en episode i Sverige med Christian.

Christian havde fået medicin med til ugen og det havde den unge mand så valgt at indtage én aften deroppe, presset af en af de andre unge, til at fylde dem alle i munden på engang. Christian får Ritalin og det er bestemt ikke 'slik', det er der intet medicin der er, men Ritalin er et præperat forsynet med røde trekanter.

Thomas, Christian og en af de andre lærer Kim, var efter at have talt med 'giftlinien' taget på skadestuen, hvor Christian fik noget aktivt kul, der skulle drikkes og som ville opsuge Ritalinen inden den fik lov at virke.

Jeg tog en snak med Thomas om Christian evt. har samme tankegang som Anders, altså at ville skade sigselv, men han mente ikke at det var der skoen trykkede. Så der venter Christian en laaang snak her i week-end om tankegangen bag og at der gerne skulle være langt fra tanke til handling.

Hvor fanden er det jeg har svigtet som Mor ?

Eller er det den hjerneskade, de begge fik i forbindelse med fødslen, der dukker op ?

Er det autismen og ADHD'en der ikke kan indstænges i en teen-age-krop ?

Er det det hele ?

På arbejde skal der årsafsluttes og vi (læs : jeg) har kun til tirsdag med at få fundet differencerne, og der blev først lukket for år 2008 i går.

Det er håbløst og det kan jeg simpelthen ikke nå... og skal arbejde både lørdag og søndag i denne week-end. Starter tidligt og kører hjem tidligt...

Det presser mig alvorligt i øjeblikket, og jeg ved ikke om jeg bliver ved at holde skruen i vandet.... jeg håber og beder til at det hele snart vender... og håber og beder til at kæresten, på trods af voldsomt meget arbejde og børn der bøvler, stadig gider holde ved...

Jeg håber at bjergbestigningen snart er til ende og vi kan plante et flag på toppen og sige 'vi klarede sgu osse dette bjerg' :o)

Ha' en go' week-end derude folkens...

Øreforkælelse

Jens Unmack udsender d. 23. marts sit helt nye album.

Hans lyd er sprød og go' for mine øregange. Hans hæs og særprægede stemme får mig til at slappe af og samtidig sætter den godt humør i mig. Alt i alt er et møde med Jens' musik en win-win situation. Jeg stiftede bekendtskab med ham, da han sammen med Nørlund og Dichow, fortolkede Cohens fantastiske sange. Og siden har Jens' hængt næsten lige så tæt på hjertet som Leonard.

Jeg glæder mig vanvittig. Og ved nu, hvad jeg vil ønske mig i fødselsdaggave.

Da fødselsdagen allerede forløber på tirsdag, må der et gavekort til, så cd'en kan erhverves senere.

Sikke en herlig onsdag...

Solen skinner fra en næsten skyfri himmel...

Det gør godt...

Tingene ser temmelige lysere ud i dag, i aftes knækkede filmen også helt og jeg vandede høns som jeg var betalt for det.

Kan mærke at jeg i denne tid er mere end tyndhudet.

Glæder mig over solen og glæder mig over livet..

Det er jo ikke så tosset alligevel :o)

Ha' en helt fantastisk onsdag derude ... og pas på jerselv :o)

Det tager form

I går var der ting der tog form...

Vi fik en snak med en fra socialpsykiatrien om Anders.

Hun kom med flere forslag til hjælp, som vi ikke selv ville have kunnet finde på. Hun har en indsigt i tingenes sammenhæng og kan trykke på nogle knapper vi andre end ikke kommer i nærheden af... 'desværre' er hun ikke en af Anders' folk endnu, hun har primært voksne....

Jeg tog også kontakt til Ungdomspsykiatrisk i går. Men når der er gået så længe siden sidst, skal man igen have henvisning hos egen læge. Hold da op, hvor er det et tungt system at danse med...

Nå på med vanten og snak med lægen her til morgen...

I aftes fik jeg snakket med Tove. Det var guld værd. Det er aaaalt for længe siden sidst. Hold op hvor kunne jeg mærke jeg havde savnet hende, da jeg hørte hendes stemme...

Og jeg glæder mig allerede til næste gang :o)

Godt koncept...

Jeg er ret vild med ham her... ja altså ikke sådan, selv om han ser ganske nydelig ud ;o).... men jeg er ret vild med hans måde at tænke på...

Bonderøven, der er stolt af at være det. Ikke noget med at skamme sig over, at man ikke kan/vil købe sig fra det meste. At ting er godt nok. Ikke at hige efter det som naboen har.

Han stiler efter at være selvforsynende. Hans vej (og jord) er stenet og der er mange udfordringer i haven. Men han klør på med krum hals. Jeg må sige jeg tager hatten af for hans måde at leve på.

Sådan kunne jeg i bund og grund også godt tænke mig at leve. Selvforsynende. Hjemmegjorte ting og mad fra bunden.

Vi er som sådan godt på vej. Der er snart udelukkende hjemmestrikkede strømper i skufferne. Der er hjemmehæklede tæpper på vej (rester fra strømpestrikningen). Der er hjemmebagt brød i køkkenet altid. Der skal gerne noget mere hjemmesyet på matriklen, både sengetæpper og tøj drømmes der om. Der måtte gerne i efteråret blivet hjemmesyltet noget. Der skal gerne noget i drivhuset i år, så vi kan få agurker og tomater mad i sommeren og senere på frys. Der skal dyrkes en smule grøntsager i haven, så der kan hentes lidt friskt ind til maden. Der skal fyldes krukker med krydderurter, så vi kan peppe maden op og senere fryse til vintermaden.

Det eneste vi nu mangler er høns. Høns der kunne lægge æg med de skønneste gule blommer. Men stedet taget i betragtning, kan det ikke lade sig gøre. Måske senere i livet.

Drømme er et godt stof til livet, det giver drivkraft og gå-på-mod. Og så er vi to om drømmene. Det er det bedste.

Planer

Der er planer på matriklen .... STOOOOOOORE planer....

Og det indeholder en masse tysk snak...*gulp*

Og nej, vi flytter IKKE til Tyskland :o)

Og det indeholder en masse vasketøj ...

Og nej, det er ikke fordi vi skal have små-folk...

Og det indeholder en hel del rengøring...

Og nej, det er ikke fordi vi har fået rengøringsselskab...

Måske har vi fundet skatten .... hvem ved....det må tiden vise.... jeg tror vi har... hvis altid flasker sig som det skal ....

Om jeg hygger mig...

Jow... det kan ikke benægtes....




Synes det er kæmpe-hyggeligt, at have 'store og små synder', eller som de hedder på engelsk 'heartbeat' kørende i baggrunden, med den blærbare på knæene og kæresten i fifaen.



Jeg kunne virkelig godt tænke mig at besøge Aidensfield engang, bo på Aidensfield Arms og gå ture der...

Sure my darling, keep dreaming :o)

Fortsat god søndag derude :o)

Arrhhh

En arbejdsdag er til ende... 'desværre' venter endnu en i morgen....

'Desværre' fordi vi altid i januar skal arbejde i week-ender, men 'heldigvis' fordi man overhovedet har noget job....

Ynglingen har jeg ikke hørt fra og håber og håber at han ikke ringer.... (fingers crossed)

Man skal jo se det positive i alting... :o)

Hjertebarnet...

Det ene, har det svært...

Anders har det skidt. Han græder utrøstelig og har det mere end svært. Og efterskolen valgte at sende bud til mig kl. 21.30 i aftes, at de ikke synes det var forsvarligt at have ham der lige nu. Både for hamselv og for de andre elever.

Tanker om at ville skære sig selv dukker op med mellemrum, men denne gang var der også tanker om at ville skade andre. Først skade en elev og så tage sit eget liv.

Sidst vi havde fat i Børnepsyk. Augustenborg, blev vi nærmest 'fejet af'med kommentaren "Jamen, han har jo ikke skåret endnu". Nu sidder jeg igen med en søn, der kæmper en indre kamp. Han siger ikke meget, det gør Anders aldrig, men øjnene fortæller hvor store slag han må igennem på den indre front.

Samtidig med han kæmper, undskylder han for at være til besvær, når han vil hentes. Og man kan ikke overbevise ham om, at han rent faktisk ikke er til besvær.

Hold da op, hvor er det svært at være Mor her. Der sker noget i min søns liv, som han ikke kan styre og kontrollere. Og jeg kan, uanset hvor meget jeg ønsker og kæmper for det, heller ikke gøre noget. Tanker kan ikke tæmmes.

Denne gang får Børnepsyk. ikke lov at 'slippe så billigt', jeg lader mig simpelthen ikke spise af med en halvkvædet vise. Min Anders har ret til mere. Kampen må kæmpes for ham, han fortjener det.

Stresset...

Det kunne meget vel være mig.... I'm also a little stressed right now....
Vi har kæmpet os igennem 15.000 inst. der skulle have aflæst vand, jeg bliver rykket i mht til afstemningerne for 2008. Checks, debitorer, mellemregningskonti.... osv osv.... det får aldrig ende...
Vi har nu arbejdet to week-ender + det løse + vore normale 37 timer i ugen. Og vi skal arbejde hele week-enden igen...
Og hvor det tærer... trætheden er ved at indfinde sig i alarmerende grad. Kæresten gør et ihærdigt forsøg på at holde humøret oppe .... han er en skat....
Nå, nu mangler vi bare lige det 'sidste' ... så er vi vel der igen ;o)

En lille glæde ...

En dag før jul var jeg på Cafe Regnbuen, i Vojens, med den første portion strik....
De blev glade, da jeg afleverede :

11 huer
9 halstørklæder
2 par halvvanter
2 par sokker

Håber det kan give lidt hjertevarme ....

Et forsinket

Men alligevel lige så velment...

Godt nytår

Det er utroligt at der allerede er gået et år igen. På privatfronten og på jobfronten er fremskridtet sket med syvmileskridt...

En kollegas farvel til firmaet i sommer, betød at jeg pludselig følte mig som en fisk i vandet. Det er utroligt, som en kollega, ubevidst for både ham og mig, kan ødelægge et arbejdsdag ved sin blotte tilstedeværelse.

Godt han kom godt på vej i et andet job, og jeg kunne vise mit værd i firmaet her....

Ungerne er stadig på efterskolen. Et valg jeg på ingen måde fortryder, selv om det var mere en hårdt at skulle sende dem afsted sidste sommer i august. De blomsterer som aldrig før. De er blevet store. Ikke bare af skind, men bestemt også af sind. Det glæder mig at se deres glade ansigter når de kommer hjem og fortæller hvad ugen har budt på af forskellige opgaver.

Forelskelsen ramte mig i 2008. Hold da op. Fejet helt af banen. Glæder mig utroligt til mange gode timer i 2009, sammen med ham.

2008 var året hvor jeg kom på facebook. Hvor har jeg smilet mange gange, til billeder af gamle skolekammerater fra både folkeskolen, gymnasiet og handelskolen og til både nuværend og tidligere arbejdskolleger. Og til venner helt uden for skole/arbejds-regi.... I både ind- og udland.....

Der har været mange hyggelige stunder med at læse hvad de laver og har bedrevet tiden med. Lad os håbe, at 2009 viser sig som året hvor der kommer kaffesnak ud af nogle af kontakterne.

Økonomisk, er jeg sådan cirka på niveau med Roskilde Bank ;o). Og jeg har dårlig samvittighed over ikke at kunne betale det jeg skylder privatpersoner, specielt en bestemt. Du ved selv hvem du er. En der hjalp mig umådeligt i midten af juni, da jeg havde allermest brug for det. Det er ikke af uvilje, men ren og skær umulighed, indtil nu. Håber jeg som noget af det første her i 2009 har mulighed for at blive den økonomiske gæld kvit. Den menneskelige i form af et kanon godt venskab bliver jeg aldrig kvit.

2009 skal bruges på at lave nogle ting om. Der er folk der ikke skal forvente så meget mere, og der er folk der skal forvente noget mere. Der bliver en rokade af resourcer, og det glæder jeg mig til. Der er folk der har været forsømt. Det er udelukkende mig der ikke har formået at holde det på et acceptabelt niveau. Håber blot de mennesker er der, når jeg igen tager kontakten.

Nytårsfortsætter .... hmm... tja.... Det skulle jo ikke gerne kun være i nytåret at fortsættet skulle være, men gerne som langtidsvirkning. Tror jeg som det første nytår i mange år, ikke vil lave nogle fortsætter.

Jeg håber 2009 tilsmiler dig. Jeg håber du derude, får et fantastisk år.

Jeg er hurtig som ... hmmm... lynet... næsten....

63 ord

Speed test