Næstekærlighed ??

Tja... ihvertfald faldt jeg over et godt tilbud... et 'tilbud som jeg ikke kunne afslå'.... 40 ngl. maskingarn ... uha der kan blive mange halstørklæder af det her.. ;o)

Træt

Jeg er træt... som hele sønderjyllands samlede korps af ældre.... Jeg er træt. Ikke af Anders og hans problemer, forståes ret. Men jeg er træt, for tankerne er hele tiden ved det faktum, at min søn har villet / vil tage sit eget liv. Jeg er træt, for nætterne fyldes af mareridt, hvor jeg i drømme ikke kan finde Anders og når jeg finder ham har han skåret sig selv til blods. Jeg er træt, for hver gang Anders, om natten, vender sig eller hoster, er jeg lysvågen. Jeg har prøvet at opretholde en arbejdsdag herhjemme, men det er næsten ikke menneskeligt, at skal være vågen om natten og arbejde om dagen. Det her med Anders tager absolut hårdere på mig end jeg selv i første omgang havde troet.

Anti-stress

Tankerne skal jo kanaliseres et sted hen... tankerne om Anders.... Det kommer nogle frysende hjemløse til gavn...
8 halstørklæder, 3 huer og 1 par fingerløse vanter siden d. 9. februar...

Lysning forude ?

Anders har det bestemt ikke godt. Hans tanker omkring selvmord huserer stadig. Han er ramt og han er bange. Hans 'tåreniveau' ligger i forvejen tæt på overfladen, men i øjeblikket har han endnu nemmere til tårer. Livet er i forvejen ikke nemt, når man er en 14 årig ung mand. Der er teenagesløvsind der skal bekæmpes og man skal finde sit ståsted i verdenen. En 14 årig med infantil autisme og 'sorte tanker' har det endnu sværer. På sin vis vil han godt være voksen, men trygheden i barnerollen, som han kender så godt, trækker endnu mere end nysgerrigheden på at blive voksen. Han fortæller ikke meget, men når jeg ser hans øjne, fortæller de meget mere end Anders nogensinde ville kunne udtrykke. Han er bange. Vi har været hos lægen i dag og fået en henvisning til Augustenborg's børnepsykiatri. Han får hjælp end af de nærmeste dage. De ringer i morgen tidlig fra Augustenborg for at aftale nærmere. Han er heldig at have en forstående læge, der godt kunne se han ikke skulle gå og være så ramt, og som gad gøre en indsats for at han kunne komme til hurtigt. Det seje træk er endnu ikke overstået. Langt fra. Men blot at blive hørt og taget alvorligt, er et godt stor skridt i den rigtige retning.

Vi er te' te på arbejde...

De skal byttes væk til noget garn til varmestuestrikkeriet...

I alt 281 stk...

Mørke huller

Føler mig ærlig talt lidt 'blæst omkuld' i øjeblikket. Jeg var i går til forældresamtale på børnenes efterskole. Hvor jeg havde samtale om begge mine tvillinger.Christian, dampbarnet, var som en fisk i vandet, han hyggede sig og var efterhånden ved at finde rytmen og blomstrede så det er en fryd. Det er så skønt, han fortjener virkelig noget medgang. Anders, autistbarnet, er stille, men passer sine ting og er superdygtig til at sy, han har valgt textil (håndarbejde)... gad vide hvor han har fået inspirationen :o). Samtalen med Anders var slut, da læreren drengen i forvejen over og finde en kop kaffe til mig. Så lod hun 'bomben' springe. Min søn havde længe gået med selvmordstanker og havde faktisk planlagt at ville skære i sig selv for et par uger siden, hvor han så heldigvis blev forstyrret i at hente en kniv i køkkenet på skolen. Jeg troede ikke på hende i første omgang, troede det nærmest var en syg joke, men nej, hun fastholdt blikket og så alvorlig ud. Avs. Hun foreslog at vi tog kontakt til Børnepsyk. i Esbjerg og fik en snak med dem om sagen. Ja for fanden, men hvorfor havde de ikke ringet med det samme ?. I dag ringer jeg til børnepsyk. (de er også inde i billedet omkring udredning når man skal have diagnose på autister) og beder dem om hjælp. Anders' egen version er, at 'alting' bliver sort. Kun sort indeni og udenpå. Og så vil han dø. Stakkels dreng. Svigtede jeg som Mor, skulle jeg have set det komme ? Er det skilsmissen mellem hans far og mig for 4 år siden ? Da jeg spurgte ham hvorfor han var så ked af det, vidste han det ikke, men en ting er sikker, han skal have hjælp. Da jeg skulle forlade efterskolen i går, var det med en stor isnende klump i maven. Jeg er SÅ bange.

Dagens høst

Jeg har i dag hentet dette hos Supersine669... 5 fleecehalstørklæder i snehvidt og en skønt strikket halstørklæde...hun er bare kanon ...

Hjemmearbejde

Årrrh hvor jeg nyder at arbejde hjemme... jeg føler selv jeg er mere effektiv, bliver ikke forstyrret af telefoner og kolleger.... Det står på statestikker i øjeblikket.... måske ikke det mest ophidsende arbejde, men alligvel... :o)

Merete eller Jane's mave ?

Tja... det kommer snart ud på et.... jeg har fået 'mit livs chance'. Gastric Bypass. Så 11 kg. skal smides inden 30. maj, hvor jeg skal til prøvevejning hos overlægen på Aabenraa sygehus. Jeg er klar. Kampklar. Chefen har endda tilbud privathospital, hvis der går for lang tid i det offentlige system. Jeg er klar. Kampklar. Nu skal det ha' en på frakken :o).

Solskinsø

Vi skal til Bornholm i uge 31. Og i min søgen på hvad man kan se derovre faldt jeg over denne side hvor jeg dykkede ned i den ene skønne ting efter den anden. Helt sikkert et kig værd. Desværre er det ikke kun mig der bestemmer hvad vi skal se når vi skal på ferie... ellers skulle vi se keramik af Vibeke Berland, se bare de skønne æggebægere her. Eller vi skulle se glas af bl.a. Pernille Bastrup, se lige de skønneste glaskurve til lys... Og alle herlighederne findes lige her. Det er et hus fuld af kreativitet, hvad enten man er til glas, keramik, tøj eller metal...
*suk* så mange skønne ting... mon ikke der bliver en time bare helt for migselv når vi nu er afsted ???.... bare en lille bitte time... :o)

Brødbageren

Jeg har lige været en halv times tid i selskab med denne skønne kvinde. Hun bagte de skønneste brød med økologisk urhvede. Jeg tror jeg må prøve emmer. Her i huset er vi nemlig ikke gode til rugbrød. Jeg synes hun er et fantastisk menneske, og har kun et ord : Respekt.

Forår

Solen skinner fra en næsten skyfri himmel. Vejret er pragtfuld. I solens stråler kan man allerede se myggene danser. Forår i luften. Jeg har lige været ude at vaske vinduer, for da solen kom frem, kunne man se at det ikke lige var i går jeg gjorde det sidst. Hist og her i blogland, har jeg set at forårsbebuderne er på vej. Så jeg tog kameraet med ud, for at finde foråret her. Et par totter narcisser står med store knopper, ellers er der ikke forår her endnu. Intet overhovedet. Vintergækker holder sig langt væk. Forår kom nu, kom nu, kom nu, så er du sød. :o)

På tur

'Oda' og jeg var på tur i går... og hvor er jeg glad for at 'Oda' holder styr på det med 'kortet'.... Jeg er udstyret med mange gode sanser. Og ikke mindst til tider en alt for udviklet 6. sans. Det gælder dog ikke at finde vej. Når mine sanser skal finde vej, på ukendt grund, går de helt i baglås og efterlader mig svedende og uden retningssans. Maven snørrer sig sammen og jeg er hunderæd for ikke at kunne finde hjem igen.
'Oda' hjælper mig. Hun foræller mig tålmodigt hvor jeg skal køre. Og skulle jeg køre forkert, bliver hun end ikke træt i stemmen når hun guider mig ind på rette spor igen. Ikke noget med "suk", "jeg sagde jo du skulle dreje der" eller "skynd dig nu lidt". Tak 'Oda', du er sgu en kammerat. :o)

Lang lørdag

Uhh... om lidt flyver jeg hjemmefra for at mødes med en masse skønne mennesker herfra - vi er nogle 'varmestuestrikkerinder' der skal mødes og uhhh hvor jeg glæder mig. Det er første gang jeg skal møde nogen i 'levende live' ... :o). Nåårh ja, så bagefter skal der selvfølgelig arbejdes. Jeg håber snart det bliver normale tilstande igen.

Og vi ventede og ventede og ventede

Vi har været i Jysk i dag. Vor gammel seng har længe knaget noget så frygtelig, at vi formodede det var et spørgsmål om tid, inden vi lå med enden på gulvet. Fat i trailer. Afsted det gik. At bestemme sig, var sådan set ikke det store problem. Min kæreste der er gammel kræmmer prøvede til på alle kunstens regler at få rabat ud over den allerede givne rabat, men næææh nikke nej, ikke tale om. At komme af med pengene var heller ikke det store problem, så vi smilede og betalte. Fik udleveret en bon, som vi skulle fremvise ved vareudlevering. Så begyndte 'morskaben'. Da vi kom holdt der en mand med sin trailer. Han fik at vide, at der var ca. 1 kvarters ventetid på varen, så flink som han var kørte han traileren frem så vi kunne få en plads også. Vi stak den unge mand sedlen, og forventede at der ville brede sig et smil på hans ansigt, for den box-tingest havde han jo lige styr på hvor stod. Men... nej. Efter han havde været en tur rundt på laget, havde han stadig ikke lokaliseret vores seng. Derefter måtte han lede i de 4 containere der stod i gården efter netop vor seng. Forgæves. Der var nu gået ca. 20 min. Vi blev bedt om at 'tage fra' når han ikke kunne flytte rundt på mere i containeren og det endte med at Anton fik en sengeramme i hovedet. Så vi besluttede os for et roligt tilbagetog til trailerpladsen. Hurra, nu fandt den unge mand en madras, og den blev læsset i traileren.Derefter blev endnu en ung mand og hende vi havde handlet med i butikken tilkaldt. De genoptog alle 3 eftersøgningen af madras nr. 2. Endelig fandt de ud af at den første madras, der jo allerede var læsset i traileren, slet ikke var den slags vi skulle have. Af med den første madras igen. Lede, lede, lede. Og endelige fandt de ud af at de faktisk slet ikke have to madrasser uden topmadras. Derfor blev plastbeskyttelsen på de to madrasser flæset og topmadrasserne taget ud. De blev læsset i traileren igen og vi fik snart efter udleveret meder. Nu gik jagten efter topmadrassen. Da vi skulle være så 'vanskelige' at ville have 2 madrasser med kun 1 topmadras, var det jo ikke 'sæt' med 'samlesæt'. Endelig gav 'handelskvinden' op og gav os en topmadras som efter sigende skulle være bedre end den lovede. Hmm... efter min mening føles den nu noget tynd (det skal dog siges vi ikke har fået den pakket ud endnu). Efter 3 kvarters venten fik vi endelig boxmadrasserne og topmadrassen udleveret. Men der havde vi også næsten fået frost i de yderste led. Huurrrraaaa. Vi må vist hellere skrive til Lars Larsen og fortælle ham om den ekstraordinære venlige, tillidsvækkende og ikke mindst hurtige kundeservice de har.

*SUK*

Aiiii hvor skulle jeg ikke brokke mig det fjerneste, hvis jeg var midt i det her

Øv altså...

Der var andet end tørklædet der spidsede til i week-enden. En omgang 'mave-halløj' blev det også til. Ungerne er helt sikkert smittekilden. Det halve, og jeg mener virkelig over 50 %, af efterskolen havde haft det i sidste uge.
Jeg er træt af at være syg. Vi skulle jo stemme det sidste af i dag. Der er deadline på årsafslutningen. Men jeg er vist ikke meget bevendt når jeg hele tiden sidder på knæ foran toilettet og 'taler' med Ulrik .Tror bare jeg smutter under dynen igen.

Det spidser til...

Jeg fandt den hos hende her i en mere spraglet udgave.. men absolut ikke mindre køn....
Så var det jeg ønskede at have et stort lager af garn, hvor jeg kunne gå ud og 'plukke' på hylden.








Tror måske den er for 'vild' til mig i første omgang, så jeg forsøger med en mere diskret grå en af slagsen. Den er supernem at strikke. Og kommer til at ligne en million inden den er færdig... Måske sku' man forsøge med lidt perler eller knuder i enden af spidserne... Måske man sku' lave en med store spidser til brug over vinterjakken. Det kunne være flot.

Hva' ska' en klog gøre ??

Jeg har gigt i fingrene. Stiv og ikke særlig samarbejdsvillige er de med mellemrum. Stive og ubøjelige. Jeg vil gerne stadig sende sms'er. Stive fingre og de 'nye' flade tastaturer på mobiler er ikke en god kombination. Det smerter gennem tommelfingren og langt op i hånden, når fingrene skal vrides for at ramme. Jeg har prøvet at taste med pegefingeren på venstre hånd. Det gik ikke. Beskeden var mere end uforståelig. Min kære gamle Nokia 6100 (billedet til venstre) blev byttet for en nyere og smartere af min ex-kæreste. Sikkert i en god mening, for efterhånden en del år siden. Men... jeg savner daglig min gamle Nokia, for der kunne fingrene ramme tastaturet. Hvor ville jeg ønske jeg kunne bruge sådan en ny sag som denne Nokia N76. Hold da fast hvor er den fed.

Lommetøfler

- måske ikke et charmerende navn, men de er geniale...

De er spraglede som få, for de er strikket udelukkende af rester fra sokkestrikkerier...

Geniale er de, for de fylder intet, og kan medbringes overalt hvor der kan være fare for et par kolde fusser...

Jeg udstyrede de her med en skøn knap, købt den dag jeg var på loppemarked. Der er allerede slået op til et par mere. De er nemme at strikke. Jeg vil lave en hel kurvfuld til at stå herhjemme, så gæster ikke får kolde fødder på vort trægulv.

Nu nærmer enden sig...

Ja enden af ventetiden.... en dag eller to mere , så....

• You signed up on January 23, 2008
• You are #92890 on the list.
• 637 people are ahead of you in line.
• 6643 people are behind you in line.
• 92% of the list has been invited so far