tirsdag den 13. oktober 2009

Hov... den har ærmer...

- eller det vil sige, det har den ihvertfald snart....

Jeg var ellers sikker på, at der ikke var garn nok til, at der kunne blive ærmer i kærestens slipover... Men forsøgte mig lidt frem... og jow jow, det bliver ikke meget galt, at der er nok til grå ærmer, men skulle der være en lidt bredere sort stribe foroven, gør det vist heller ikke noget....

Sweateren, som det jo så bliver, er igen strikket i det islandske garn, som min søster var så sød, at få plads til i kufferten fra Island dengang i sommer...
Det sorte er overordentlig porøst, og kan næsten ikke strikkes normalt med... Derfor kun de små striber, jeg orker ikke større stykker, for garnet bliver brudt for hver ½ meter ca. .... det er virkelig en prøvelse for tålmodigheden...
MEN... ud over det, er det det mest fantastiske lækre garn, der forøvrigt stadig dufter af uld... Hunden er også helt fjollet med det....

Kroppen er færdig, mangler lige den høje krave i halsen. Og første ærmer mangler vel et par omgange eller 3, så er det også færdig...

Og han ved slet ikke noget om det... jeg strikker kun på det når han ikke er i nærheden og ellers kigger han ALDRIG i min strikkekurv....såe.. Og så havde han jo prøvet første sweater, så målene var jo tilgængelige....

To sweatre til jul, er vel ikke at kimse af....

Jeg tror det bliver sådan nogle man skal hive af ham, når de skal vaskes. Så mon ikke jeg skal købe sårn et par 'bedstefar-lapper' til albuerne, så de ikke bliver slidt op med det samme....

Mønstret er ganske simpelt....

To rækker mørk, to rækker lys
To rækker mørk, fire rækker lys
To rækker mørk, otte rækker lys
To rækker mørk, seksten rækker lys
og så forfra igen....

Simpelt mønster, men det giver egentlig en sjov effekt.... lidt stribet, men alligevel ikke overvældende... :o)




lørdag den 10. oktober 2009

Mie

Her er så beviset for at jeg for engang skyld IKKE var glemsom :o)

Et styk lækker skøn pigebarn, der klukker af grin og pludrer tilbage, når man snakker til hende...
Hun har over sin barnevogn en 'remse' med dyr. Og de får fortalt maaaange hemmeligheder, for når hun vågner, så skal hun lige fortælle dyrene alt det hun har drømt. Ingen gråd eller hylen, blot en masse snak.
Det var som altid en fornøjelse. Vi glæder os allerede til næste gang.

fredag den 9. oktober 2009

Åh hvor jeg glæder mig...

Jeg skal nemlig være sammen med Mie i morgen. Og naturligvis også hendes Far og Mor.

Hvor jeg glæder mig til at være sammen med dem alle tre :o) Og i morgen SKAL jeg huske kameraet ....

Der skal, hvis jeg kan, fravristes dem nogle julegaveønsker. Det er jo snart .... heldigvis har jeg allerede de første 7 gaver klar. Jeg mangler nu 'kun' 7. Så halvgået er vel heller ikke så ringe ...

Ha' en herlig week-end derude :o)

Avs

- ja, jeg er måske lidt tyndhudet idag, men synes nok det er alt andet end sjovt lige nu....

Jeg var i går på rygcentret, på det gamle Middelfart Sygehus, hvor jeg blev bøjet, brækket og endevendt, for at se om det skulle være en diskus i ryggen...

Og jow... det er en diskus der sidder mellem 3. og 4. nederst ryghvirvel. Og så sagde lægen så lige også, at der var noget 'fniller' mellem 2. og 3. hvirvel og 1. og 2. hvirvel, som hun ikke lige nu kunne mærke om var diskusser....

Nu er planen, at min praktiserende læge, skal henvise mig til fysioterapeut og speciallægen henviser mig til MR-scanning...

Jeg har allermest behov for at være stille og rolig og slappe af, ... MEN... min kollega har lige sygemeldt sig i dag i laaaang tid, hun har fået en blodprop i benet, der er rejst videre til lungerne... stakkels hende...

En anden kollega er gravid, og snakker om sygemelding, for hun har ondt både hist og pist. Stakkels hende... bækkenløsning er sgu heller ikke sjovt...

Min chef stopper jo her d. 1. november,med at være chef for os. Og rejser ud af virksomheden. Så den afdeling der startede med 5 mennesker er pt. reduceret til 3, og hvis kollegaen vælger at sygemelde sig resten af graviditeten, så er vi kun 2. Hmmm... jeg tror vi to tilbageværende får mere end rigeligt at se til... :o(

Jeg har behov for at blive sygemeldt, men jeg må vist hellere blive hængende på arbejdet lidt endnu....

onsdag den 7. oktober 2009

Morgensnakke :o)

Hende her fik lige sat nogle tanker igang fra laaaang tid tilbage.

Da jeg gik på gymnasiet, kørte jeg hver morgen i bus, med en meget karismatisk og vældig interessant mand. Ja altså ikke interessant på den måde, for han var gammel allerede dengang.

Han satte sig tit på mit 'nabosæde' og så gik snakken vældig, fra Lysgård, hvor han boede, til Viborg, hvor han arbejde som museumsinspektør på Stiftsmuseet.

Ud over dette, var han også forfatter. Med bøger mange bøger på 'samvittigheden' og en god håndfuld priser og tilkendegivelser fra det samlede litterære korps her i Danmark.

Jeg smilede da jeg fandt billedet her. Det var præcist sådan han så ud, når han stod på bussen. Lettere forfjamsket, og han havde et hyr med at holde styr på både avis, paraply, billet og ikke mindst sin store brune taske. Det var ikke alle dage at skægget var strøget, og det var ikke alle dage at kammen var nået toppen af krøllerne. Men det var alle dage, at det var en fornøjelse at sidde sammen med Peter og tage en snak på vej til skole.

Sjovt, som minder pludselig kommer til overfladen, blot ved billedet af en bog.

søndag den 4. oktober 2009

Og så til vejret...

Vi blev enige om, at det sikkert ville give sig til at regne lidt igen... himlen trak sammen og blev kedelig mørkegrå...

Men det var nu ikke kun regn. Der var store hagl med.


Det bliver naturligvis ikke liggende længe i dag, men er det egentlig ikke tidlig, at der allerede i starten af oktober, er så koldt, at der nemt kan komme hagl med...


Det sænkede ihvertfald temperaturen i stuen betragtelig, så jeg glæder mig til at det nye vinduesparti snart er færdig... så hytten kan blive tæt igen...



Efterårsting

- for det er næsten ikke vejr til andet i dag... vi havde godt nok planlagt gåtur med hund og unger, men det har endnu ikke været muligt, at snige sig udenfor inden vi fik et sjat vand i hovedet... og det er vi ikke meget for....

Som jeg har skrevet et par gange før, så pusler jeg med en sweater til kæresten i julegave. Og nu kan jeg endelig vise resultatet frem. Den har været strikket færdig de sidste 3 uger, men det der med at få stoppet ender ind, hmmm... ja.... det har altså aldrig rigtig været mig...


Jeg har ikke strikket sweater i maaaange år. Sidst jeg strikkede en var vist dengang jeg gik på gymnasiet, og det må siges at være en pæn del år siden. Så det var med lidt bæven, at jeg satte mig for at omdanne det garn, min søster havde slæbt sig en pukkel til, for at tage med hjem til mig fra Island, til en sweater til kæresten.

Han ville allerhelst have haft en 'rigtig' islænder, i ved sårn en småmønstret en, men jeg var bange for at der ikke var garn nok, så jeg valgte altså en lidt anden model. Læg mærke til halsen. Den er strikket efter gl. norsk opskrift. Der strikkes lige langt op for og bag, og så strikkes en trekant, der sættes ind i halsudskæringen for at give faconen.

Garnet var nærmest håbløs at strikke med, det gik fra hinanden blot man kiggede på det. Og det har været en tålmodighedsprøve af de helt store. Jeg valgte derfor dengang jeg strikkede krop og ærmer, at bryde garnet hver gang en stribe var færdig, for ellers kunne jeg ikke være sikker på en god ende at stoppe ind med, så blev det blot sådan nogle små tjavser. Og med alle de striber, så kan I da nok se, at der har været mere end mange ender at stoppe ind på trøjen. :o)
En af 'overspringshandlingerne' på ende-stopperiet, var at færdiggøre denne sweater til migselv.
Det har også blot været et årstid siden jeg startede på den. Såe.... to sweatere færdig indenfor en fjorten dages tid, tja... det må siges at være 'rekorden'... :o)
Trøjen her, er lun og blød. Den er strikket i det flamégarn der er meget op i tiden i øjeblikket.
Og den har trekvart ærmer. Og hvorfor nu trekvart ærmer. Jow... hvis man er kontoransat, og skal arbejde med forholdsvis mange bilag, så skal der ikke meget ærme til at rode rundt i stakkene. Såe.... trekvartærme, gør at jeg ikke skal passe helt så meget på :o).... og så har jeg alligevel altid ærmerne strøget op til albuerne....
Så nu har jeg fået blod på tanden og er allerede startet på endnu en sweater til migselv og en slipover til kæresten... endnu en julegave...
Ha' en fantastisk søndag derude :o)