Skabs - et - eller - andet....

Det kan vi blive nu... for skabet er hjemme .... så er det bare lige hvad vi skal springe ud af skabet som...

Måske skal vi bare være som vi er...

Skabet er sat der midlertidig, da vi snart skal igang med at gøre stuen istand, så bliver den sat på sin plads...

Og sikke meget det gamle skab kan indeholde.... jeg kunne jo foreslå garn, garn og lidt mere garn... men tror allerede jeg er stemt ned...

Og akkeja, fruen fik lige sneget en delle eller to med. Det var ikke med vilje, men kameraføreren var hurtigere end jeg var....

Hurra eller noget...

Jeg skal snart et sted, hvor jeg ikke kan sende andre.... ja, altså ikke lige det 'lille hus'...

Jeg skal 'bo her' et stykke tid, hvor længe ved jeg ikke, men det bliver sikkert komfortabelt og rart... på sin vis....

For jeg ved jeg kommer til at savne. Ungerne og kæresten. Er en 'klovn' til at være hjemmefra. Savner for hurtig.

Stedet, der jo er umådelig flot, er gigthospitaltet i Gråsten. Hvor jeg skal indlægges i starten af juli, så jeg kan få diagnose på mine led. Jeg glæder mig, og jeg glæder mig ikke. Der er så meget andet. Ungerne, kæresten og arbejdet. Vi har årsafslutning d. 30. juni, så det er ikke særlig 'veltilrettelagt', heldigvis ikke bestemt af mig. Jeg tager afsted, nu skal det være :o)

Jeg har fået skema med oplysninger om hvad der skal den første dag. Og ved I hvad, der er indlagt middagssøvn. Og jeg skal medbringe min rollator, hvis jeg ejer sådan en. Måske jeg kan låne naboens ;o)

Så jeg glæder mig og glæder mig ikke....

Fint skal det være...

- og fint blev det.... måske lige bortset fra vejret...

Haveentusiasterne byttede og byttede ved plantebyttedagen på Sønderskov Hovedgård.

Et ualmindelig smukt sted. Her ses hovedgården fra havesiden...

Vi havde ikke noget at bytte med, men kærestens søster havde talt så varmt for sagen, at vi drog ud i den vide verden, for at se hvad sådan en byttedag var for noget. Godt klædt på, for den sønderjyske vind var kold i dag....

Og minsandten om ikke der var nogle der ikke blot byttede, men også solgte af planterne....

Heldigvis for os.. :o)

Så nu er vi de nye ejere af en ... ja gæt... en ny syren naturligvis...

En hvid er hjemkommet for længe siden fra et marked i nærheden og nu kom en blå sørme i hus...

På vejen hjem måtte vi gøre endnu et stop. Ved Skodborghus.

Hver week-end sommeren igennem, står der troligt en gartner og sælger de smukkeste blomster. Og nu var vi jo på plantehandel.

En peberfrugtplante og en chiliplante skulle med hjem til drivhuset (vores egen forsøg på at så peberfrugter i år, gik langt fra succesen sidste år) og så skulle starten på min lavendelmark med hjem... ja ja.. to planter, lidt har også ret ;o)

Jeg ønsker mig ....

Lavendler i overflod....

Ikke noget med en bette tot, næææhhh.... må jeg bede om en hel mark med berusende duftende lavendler ????

Der skal sættes i vaser, der skal tørres og bruges i skabe og skuffer.... så en mark er da ikke for lidt....

Jeg har jaget i år, men synes ikke rigtig jeg er stødt på nogle, måske er 'lavendelmarkedet' mættet...

Og så kunne omgivelserne som her da ikke være towli'... :o)

Kan I have en fantastisk dag derude

Mit liv som....

Mit liv som Geisha.

I aftes slugte jeg de sidste 5 sider af den. Den gled ned i løbet af rekordtid. Synes, at jeg i starten havde lidt svært ved at huske de japanske ord for tingene, men snart gled bogen.

Jeg, som så mange andre, har troet at geishaer var 'glædespiger'. Det var de som sådan også, men oftes som underholdning i form af sang, dans og historiefortællere. De kunne dog blive tilknyttet en bestemt mand, som hans elskerinde, men det var for en årrække.

Geisha var en livslang uddannelse, hvor skolegang var noget man blev ved med, langt op i alderen.

En smuk fortælling om det at måtte elske den man kunne få, eller den der havde råd til at forsørge en, og ikke få den man elsker. En smuk fortælling om den japanske kultur, med respekt og ære som nøgleord. En facinerende kultur.

Nå, hvis du ikke allerede har læst den, hvilket du sikkert har for jeg er som altid håbløs bagefter, så skulle du ... den er det værd...