De nyeste 'varme tanker'

Det sidste nye til Regnbuen.

Det er skønt at se 'mine huer' i Vojens. Jeg støder af og til på en genkendelig hue eller halstørklæde. Så jeg kan se at det gør en forskel.

Denne gang er der blevet strikket 10 huer, 11 par sokker og 3 par vanter. Sokker er en sjældenhed, det er sjældent at det er den slags garn der bliver foræret væk. Der skal min. være 75 % uld i sokkegarn, ellers sveder tæerne og sokkerne slider hul istedet for at varme. Men denne gang, havde en kollega ryddet op i noget gammel strømpegarn og heldigvis tænkte hun på mig....

Jeg er i øjeblikket underdrejet hvad angår strik. Har faktisk ikke strikket de sidste 14 dage. Jeg kan ikke få mine stive fingre til at makke ret. Så det er gamle produktioner der ligger her....

Når man nu ikke kan det man allerhelst vil, så må man jo ty til noget andet. Og jeg er begyndt at læse igen. Dog skønlitteratur denne gang.

Og jeg nyder det.... at læse igen... det er skønt :o)

Hav en helt fantastisk dag derude ....

Morgenluksus

Jeg har fået bevilget morgenluksus af firmaet.... jeg må nemlig arbejde hjemmefra en dag om ugen...

Og dagen blev så i dag.... så jeg sidder og arbejder med nogle ting, der skal bogføres op inden afstemningen starter på ny i næste uge....

Sikke en luksus... ikke tvinge kroppen op og igang... bare sidde her med højt hår og bløde tekstiler på kroppen...

Chefen sagde, at han hellere ville gøre det sådan her og have en 'hel medarbejder'... end at have en halv medarbejder der var på arbejde... Hold kæft... jeg kunne have kysset ham på panden... Han er skisme en guttermand ham chefen....

Nu slår jeg i bordet...

Kroppen har endnu engang et 'break-down', og hænder, fødder og ...tja vel nærmest resten...er igen mere end pinefulde.... Og jeg føler mig som jorden... dryp for dryp forsvinder søde, sjove, humoristiske Jane...

Nu slår jeg i bordet hos lægen, jeg vil og denne gang mener jeg VIL, have diagnose på nu.... Ellers har jeg nemlig ikke kinamands chance for at få noget hjælp...

Med hjælp mener jeg fx. chancen for at gå ned i tid på arbejdspladsen, så der også kan levnes lidt 'vigør' til dem herhjemme.... Jeg er nemlig mere end knust når jeg rammer matriklen om aftenen og efter mine godt 37 timer i ugen er jeg som en slatten karklud i week-enderne. Jeg er kommet til den konklusion, at det er ikke det værd mere... ikke værd at sætte min familie i 2. række mere... jeg vil kunne leve i sameksistens når jeg kommer hjem, ikke gå i hi...

Jeg har bøvlet mere og mere gennem årene. Det startede første gang da jeg var 18-19 år gammel. Jeg havde få dage hvor jeg var knust... så er det steget stødt til at jeg i dag har få dage hvor jeg ikke er knust...

Heldigvis er jeg forsynet med en MEGET forstående arbejdsplads, men deres tålmodighed bliver vel også brugt op på et tidspunkt... og med fuld forståelse for hvis den gør...
Så jeg VIL have noget hjælp NU, så jeg kan beholde min arbejdsplads, for jeg nyder virkelig at komme på arbejde der... og det giver livskvalitet for mig...

Jeg har booket tid hos lægen, jeg ved det er en længere process... men lad os komme igang, så jeg kan leve igen...

Der er stadig puls

Men man skulle godt nok ikke tro det.... siden man ikke kan se der sker noget her på siden....

Faktisk månedsjubilæum i dag, hvor jeg har glimret ved mit fravær....

Familielivet og arbejdslivet tager sin del af 'Janelivet', så derfor må bloggerlivet holde for... der er ikke til det hele...

Tror det hele lysner... det bliver vel forår engang, selv om det sner jævnligt i dag....