Stakkels roommate

Da vi spiste aftensmad i aftes, spurgte min roommate om jeg savnede Peter.

Og pludselig som lyn fra en klar himmel, sprøjtede tårerne ud. Min roommate, som er en mand, blev helt forskrækket og undskyldte mange gange.

Det er heller ikke nemt, når man er 'hård' udenpå, at vide at man er som smør i solen, indeni.

Ja, jeg savner Peter. Og er meget mere tyndhudet end jeg vil være ved.

Og nej, jeg flytter ikke hjem til ham igen, for det vil være 'same procedure as last time'. Nogle ting forandrer sig ikke. Desværre.