Det har længe undret mig, at Haderslev kommune ikke er mere fremme i miljødebatten, og en af de ting der har generet mig, har jeg i dag skrevet en mail til kommunen om:
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Hej
Det undrer mig ualmindeligt meget, at man som borger i Haderslev kommune, 'tvinges' til at være miljøbevidste.
Vi skal sortere affald. Ellers bliver vi straffet økonomisk ved at skraldespanden vejer mere.
Det er ikke selve sorteringen der undrer mig, for jeg synes som voksen og ansvarlig, må man sørge for at vor natur er klar til næste generationer.
Når jeg kører forbi en af Haderslev Kommunes mange rastepladser, undrer det mig, at man kun har stillet 1 skraldespand op. Når jeg holder ind, kan jeg som borger ikke vælge at være miljøbevidst. Jeg må smide plastfolie og -dunke, dåser, papir, glas og alm. affald i samme skraldespand.
Ja, nu ved jeg at det er et spørgsmål om økonomi. MEN... vognen kører alligevel rundt og tømmer den ene skraldespand der er på pladserne, så hvorfor ikke tre, som vi får tømt i husholdningen ?
Det er ikke meget miljøbevidst 'signal' Haderslev kommune sender ...
Med venlig hilsen
Jane
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Nu bliver det så spændende at se, hvad reaktionen er :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar